Hos ValbyAdvokaterne ApS tilbyder vi juridisk rådgivning til fast pris.
Når du vælger os kan du altid forvente erfaring, personlig hjælp af en ansvarsforsikret erfaren boligadvokat, som rådgiver dig med din bolighandel.
Boligkøb er for langt de fleste en meget stor beslutning, derfor er det naturligt at både køber og sælger står tilbage med mange spørgsmål. Familien, økonomi og følelser er en naturlig del af bekymringerne, derfor er det vigtigt at du har en professionel og uvildig rådgiver der kan sikre dig inden du underskriver en købsaftale.
Hos ValbyAdvokaterne ApS har vi stået for mange bolighandler i hele Danmark og vi står klar til at hjælpe dig trygt gennem dit boligkøb, uanset om du køber et hus, en ejerlejlighed eller et sommerhus.
Hvorfor skal jeg bruge en boligadvokat?
Du skal bruge en boligadvokat til at sørge for, at du har det juridiske på plads, når du skal købe eller sælge din bolig i Danmark. En boligadvokat er en uafhængig og uvildig juridisk rådgiver, der er særligt specialiseret i handel med fast ejendom.
En boligadvokat sørger for kontrol af, at handlen foregår på lovlig vis, så du undgår ekstra omkostninger og ubehagelige overraskelser ved køb og salg af bolig. En ejendomshandel er ofte en kompleks størrelse, hvor der kan være mange forhold og faldgruber.
En boligadvokat er ligeledes din sikkerhed for, at du ikke kommer til at indgå en aftale, der er uretfærdig og til anden parts fordel.
Når du har haft en boligadvokat på sagen og købsaftalen er udarbejdet og underskrevet, og dit skøde er tinglyst, kan du føle dig sikker på, at den juridiske dokumentation er i orden ved køb og salg af bolig.
Hvis sagerne bliver ekstra besværlige, og der opstår en tvist, kan boligadvokaten også føre din sag ved retten.
Hvad laver en boligadvokat?
En boligadvokats primære arbejdsopgave er at gennemgå forskellige købsaftaler. Særligt dem, der ønsker at købe en bolig, burde benytte en boligadvokat.
I forbindelse med køb af bolig i Danmark skal man nemlig altid underskrive en købsaftale. Denne aftale gennemgår advokaten, og dette sikrer, at alt er i orden.
En boligadvokat gennemgår derudover alle de dokumenter og forhold, der ligger til grund for handlen: købsaftale, tilstandsrapport, energimærkning, ejerskifteforsikring, en ejerforenings vedtægter, servitutter og meget mere.
Hvad koster en boligadvokat?
Prisen for en boligadvokat kan variere meget, alt efter hvordan den advokat, du vælger, arbejder. Nogle advokater kører med faste priser, andre med timepriser. De faste priser ligger ofte mellem kr. 3.500-14.000 inkl. moms.
Hos ValbyAdvokaterne ApS kan du få hjælp fra kr. 3.500 inkl. moms pr. handel.
Advokatforbehold – hvad er det?
Advokatforbeholdet er meget væsentligt, når du underskriver en købsaftale ved boligkøb. Når du står og skal købe en bolig, vil du ofte mærke et pres fra ejendomsmægleren for at skrive under på købsaftalen.
Er du under tidspres og endnu ikke har haft en boligadvokat til at gennemgå aftalen og ejendommens øvrige dokumenter, anbefaler vi hos ValbyAdvokaterne ApS altid, at du får indsat et advokatforbehold i din købsaftale. Dette sikrer dig og sørger for at du ikke er bundet op på købsaftalen, hvis din advokat finder nogle ubehagelige overraskelser. Som køber sikrer man sig dermed en ekstra mulighed for grundigt at gennemgå handlen med sin boligadvokat, inden aftalen endeligt indgås.
Hvordan forløber en ejendomshandel hos ValbyAdvokaterne ApS?
Så snart sagens papirer modtages fra ejendomsmægleren, afstemmes fristen for advokatforbeholdet med ejendomsmægleren, og jeg begynder gennemgangen af handlen. Vi gennemgå mine bemærkninger til handlen i god tid inden fristens udløb, således at du som køber har tid til at overveje om hvilken betydning mine bemærkninger skal have. Efter gennemgangen sender jeg en godkendelsesskrivelse til ejendomsmægleren, hvor handlen godkendes på dine vegne med eventuelle rettelser til købsaftalen og/eller forbehold, fx vedr. bankens endelige godkendelse. Når alle forbehold er afklaret og opfyldt, meddeler jeg endelig handel, og handlen er herefter bindende, både for dig og sælger. Selve papirgangen med skøde og tinglysning kan herefter begynde.
Har du akut brug min hjælp, så tøv ikke med at kontakte mig på min mobil – Tryk på knappen nedenfor og ring mig op.
Alle hverdage
08.00 – 18.00
Vi yder højt specialiseret juridisk rådgivning til private klienter inden for køb og salg af fast ejendom, herunder ejerlejligheder, helårshuse, sommerhuse, projektkøb, byggegrunde og entreprisekontrakter.