Vi rådgiver primært inden for køb og salg af fast ejendom
Køb og salg af fast ejendom er en stor begivenhed i de flestes liv, og det er vigtigt, at der er styr på alle de vigtige detaljer, og der ikke dukker uforudsete overraskelser op.
Vi varetager alle de juridiske anliggender i den forbindelse, herunder generel rådgivning omkring købet/salget, gennemgang af købsaftalen og de øvrige dokumenter i handlen, skøde, refusionsopgørelse samt al kontakt til bank, ejendomsmægler og andre rådgivere. Hvis handlen ikke bliver gennemført, betales der ikke salær efter princippet “no cure, no pay”.
Vi hjælper mange med køb og salg af fast ejendom i nærområdet og har derfor et særligt kendskab til de specifikke omstændigheder, der gør sig gældende for området i og omkring Valby.
Ved handel med fast ejendom skal man være opmærksom på de juridiske overvejelser, som følger af reglerne for ægtefæller eller ugifte samlevende samt de arveretlige konsekvenser. Det vil være fornuftigt at drøfte dette med Jakob i forbindelse med handlen. For eksempel anbefaler vi som udgangspunkt ugifte samlevende ved køb, at der udarbejdes en samejeoverenskomst, der kan sikre den bedst mulige løsning i tilfælde af, at parterne går fra hinanden.
Har du akut brug min hjælp, så tøv ikke med at kontakte mig på min mobil – Tryk på knappen nedenfor og ring mig op.
Alle hverdage
08.00 – 18.00
Vi yder højt specialiseret juridisk rådgivning til private klienter inden for køb og salg af fast ejendom, herunder ejerlejligheder, helårshuse, sommerhuse, projektkøb, byggegrunde og entreprisekontrakter.